Jordklumpen

Jeg er ler,
jeg er Guds uformede nøgenhed.
Du vil give mig form,
gøre mig til en vase,
hvid med en dyb violet glød og linier af guld:
til en blid kølig kurve for en dronnings læber.
For en dronnings læber,
ikke for en mossklynges fødder.
Påklædt og mált,
violet og gylden –
død.

Min nøgenhed
fuld af levende drift,
af vilje, af smerte, af væv – af den kan en plante gro.
En dronnings læber ånder ikke liv.
Jeg er ler,
jeg er barbarisk og nøgen,
men jeg er ler, jeg er hele jorden.
Jeg er far og mor.
Jeg er det første.
Kom ikke til mig med din fremmede stolthed,
jeg har min egen.

(Af den indiske digter Agyeya – oversat af Erik Stinus)