glasur

Glasurer er en vidunderlig ting. Her kan virkelig nørdes.

Der er dog så mange faktorer der kan påvirke resultaterne af din brænding i raku, så her gælder også små ændringer og masser af test.

Jeg var tidligere fokuseret på udelukkende at bruge to glasurer os se hvad jeg kunne få ud af dem: en hvid og en kobber/cobolt.
Se mere derom nederst på denne side.

Nu er mit fokus på at få skabt den “fede” glasur som bliver på emnet.

Grundglasuren til denne er:

Fritte 169 eller M623: 100
Bentonit: 2
Kaolin eller pibeler: 10
Flint (silica): 6

(Hertil skal så tilføjes farve, som enten oxyd eller stains)

Opskriften er fremkommet gennem eksperimenter med bla. benaske og kridt, som også gav OK resultater.
(Vasen her til venstre er lavet med benaske iblandet)
Flint ideen har jeg fået via keramikker Alisa Liskin Clausen og Steven Branfman.

Fritte er grundstammen. Bentonit holder glasuren på vasen og kaolin/pibeler gør lidt det samme, men med mere fylde. Men kan vælge kun at bruge enten bentonit eller kaolin/pibeler. Men begge dele giver et bedre resultat.

Jeg vil gennem de næste brændinger eksperimentere med denne. Silica og benaske øger glasurens smeltepunkt. Nu må jeg se hvad virker bedst.

Men ! Hele tricket med den fede glasur er selve brændingen. Emnet skal tages op af ovnen lige når glasuren er færdig med at boble og er blevet blank. Så har den sin fylde. Venter jeg, så begynder glasuren at glatte ud – som den jo skal som en vanlig glasur – og glider af vasen da den er fåført meget tykt ! Spændende !

Mine tidligere glasurer:

Hvid (C2):
Fritte M623: 100
Tinoxid: 20
Bentonit: 2

Kobber/cobolt (F2-1):
Fritte M623: 100
Koboltoxid: 1,5 (Max. 1,5. Ellers tager den blå overhånd ved oxydering)
Kobberoxid: 6,0
Bentonit: 2

Jeg arbejder med variationer af ovenstående, alt efter om jeg laver mine rå mørke kobber vaser, eller om jeg laver mine skotske landskabsvaser.

De rå vaser
Her bruger jeg en hvid øverst for at markere en afslutning af vasen,
og F2-1 nederst. Jeg vil gerne have en rigtig fed glasur og her eksperimenterer jeg
med at tilføje glasuren benaske med løs hånd. Glasuren behøver ikke være jævnt rørt ud, da det er de fede klumper der er fede.
Vil jeg gerne have den hvide glasur i dråber, fjernes vasen fra ovnen når glasuren “dråber”,
hvilket er lige inden den glatter ud og bliver blank. For at få den fede effekt skal vasen fjernes lige når den er blank og inden den løber.
Efter brændingen reduceres meget kraftigt. Det giver flotte sorte, hvide og kobber farver. Den blå bryder unævneligt frem enkelte steder og er med til at markere vasens voldsomhed når man kigger helt tæt på.

Skotske landskabsvaser
Her bruger jeg kun 15 Tinoxid, da den hvide farve skal være himlen i mine landskaber.
Der hvor jeg vil have skyer påfører jeg F2-1 glasuren. Vasen påføres C2 hvor jeg vil have himmel, og evt. skyer pålægges. Resten af vasen påføres F2-1 indtil ca 3-7 cm fra bunden.

Vasen brændes og trikket er nu kun at reducere vasen kraftigst nederst og slet ikke øverst. Det bevirker at vasen nedefra og op vil blive:
Basen bliver sort evt. med enkelte kobber løbere. Derefter går den over i forskellige grønne og blå nuancer som er det grønne græs og de blå søer. Kobberfarverne virker som jordfarverne.
Højere oppe oxideres farverne, og den kobolt vinder over kobber farven,
og når vi op i himlen er himlen hvid med blå skyer.